preload spinner

Drypvanding

Drypslanger og drypvandingsanlæg  

Drypvandingssystemer kan sættes sammen på mange måder og tilpasses let dine behov for effektiv og vandbesparende vanding. Her på siden finder du alt hvad du skal bruge for at sammensætte dit eget drypvandingsanlæg. Vi har et bredt udvalg af drypslanger og alle nødvendige fittings, vandfiltre og ventiler til trykregulering samt forskellige styringer.  

Vejledning til opbygning af drypvandingssystemer

Nederst på denne side finder du en trin for trin guide til hvordan du kommer godt i gang med drypvanding. Vi sælger kun kvalitetsprodukter fra anerkendte mærker som for eksempel Rain Bird, IDIT, Hunter og NaanDanJain.

Drypvanding er vandbesparende og giver mindre ukrudt 

Fordelene ved at vande med drypslanger og mikrovanding er til at få øje på. Du kan spare på vandet da det er muligt at vande mere præcist og samtidig mindskes fordampningen i forhold til tradisionel sprinkler vanding. Mængden af ukrudtet reduceres også ved drypvanding da det i højere grad kun er de planter du ønsker at dyrke der vandes. 

Trin for trin vejledning til drypvanding
 

Vandtryk og vandmængde 

Først og fremmest er det vigtigt at der både er vand og tryk nok til at dit nye drypvandingsanlæg kan fungere optimalt Du skal derfor kende både vandtrykket og vandmængden (flowmængden) fra din vandforsyning inden du investerer i et drypvandingsanlæg til din have eller mark. 

Vandtryk:

Vandtryk måles i bar og kan måles med et manometer lige efter din vandhane. Alternativt kan du kontakte dit vandværk og spørge om hvilket tryk du kan forvente der er hjemme hos dig. Hvis du bruger vand fra din egen pumpe eller husvandværk fremgår det som regel på pumpen hvilket tryk den kan levere. Vær opmærksom på at trykket falder jo længere nede pumpen skal hente vandet. på pumpens specifikationer burde der være en tabel som fortæller det konkrete tryk ved jordoverfladen fra en given dybde. 
Du skal bruge mindst 1,5 bars tryk ved dit aftapningssted for at dit system kan fungere korrekt. 

 

Vandmængde / Flow:

Flowmængden angives i kubikmeter vand pr. time  (m3/h) Flowmængden fremgår for der meste på din pumpe men det er altid bedst selv at kontrollere om tallene holder. 
Som tommelfingerregel skal du mindst have 1,5 m3 vand til rådighed pr time. 
Det er nemt at fastslå flowmængden hvis du har en spand eller balje og et ur. 
Du skal blot fylde en 10 liters spand ved vandkilden tættest på din installation og kontrollere, hvor lang tid det tager at fylde spanden (i sekunder).  Hvis det for eksempel tager 15 sekunder at fylde spanden, ser regnestykket sådant ud: (se evt udregning ved foto ovenfor)

(Indhold i liter/Tid i sekunder)x 3,6 = Flow i m3 pr. time     10/15 x 3,6 = 2,4 m3/time

Med andre ord må det maximalt tage 24 sekunder at fylde en 10 liters spand for at opretholde et flow på 1,5 m3 pr. time. 10/24 x 3,6 = 1,5 m3/time
Det er selvfølgeligt altid en konkret vurdering hvor stor en flowmængde du har brug for.
Hvis du kun har få meter drypslange kan mindre end 1500 liter pr time også gøre det. Men omvendt hvis du har mange dryp vil dit behov være større.  I specifikationerne på alle drypslanger og mikrovandere fremgår vandforbruget pr time. Du kan derfor let regne ud hvor meget vand du har brug for ved at gange antallet af vandingssteder med den opgivne vandmængde pr. time. Dog skal du huske at kapaciteten ikke må udnyttes fuldt ud da trykket derved ikke kan opretholdes. 
 

Eksempel på opbygning af drypvanding

1.Vandforsyning: 

Enten direkte fra vandhanen eller fra dit eget husvandværk/brøndbumpe. 
Vær opmærksom på at vandværkerne normalt kræver at der er installeret en tilbageløbssikring / kontraventil hvis du har havevandingsanlæg. Dette er for at sikre at deres rørsystem ikke forurenes med beskidt vand hvis vandværkets pumper svigter. Et driftstop kan medfører undertryk og derved risiko for tilbageløb fra private havevandingssystemer. Nogle af vores trykregulatore har indbygget tilbageløbssikring. Kontakt dit lokale vandværk for at få de præcise krav til sikringen. 


2. Filter

Hvis du bruger regnvand eller vand fra din egen brønd anbefaler vi at der monteres et filter på minimum 130 mikron. Dette er for at undgå at drypslanger eller mikorvandere stopper til og derved mister funktionsevnen. Hvis du bruger vand fra vandværket er det normalt ikke nødvendigt med et filter. I vores sortiment har vi flere forskellige filtre fra Rain Bird med forskellig kapacitet.

3. Trykregulator

Ofte kan det være en god ide at koble en trykregulator på drypvandingsanlægget. Trykregulatoren sikre at der er et jævnt tryk i anlægget som ikke overstiget et vist tryk. Dermed undgår du at drypvandingssystemet overbelastes. Vi har flere forskellige typer. Nogle kan justeres i udgangstryk. Normalt bør du gå efter et tryk på ca. 2 bar. 

4. Overgang

Fra trykregulatoren har du brug for en overgang til fødeslangen. Det er også muligt at koble trykregulatoren på en T-stykke samling med omløbere. Se foto eksempel længere nede på siden. 
 

5. Fødeslange

Fødeslangen har til formål at transportere dit vandingsvand helt frem til dine drypslanger.
Ofte kan du bruge en 16mm fødeslange ligesom selve drypslangen
Men du skal være opmærksom på at hvis du har lang afstand hen til dine drypslanger eller hvis du har et stort område der skal vandes, så er det nødvendigt at gå op i en større dimminsion på fødeslangen. Under specifikationerne på hver drypslange står der angivet den maksimale længde som slagen må have for at kunne levere den lovede mængde vand. 
længere nede på denne side finder du et diagram der viser tryktabet ud fra dimensioneringen og længden på slangen 

6. Samlinger med omløber

Du kan vælge at bruge samlinger fra Rain Bird med omløbere. Fordelen ved disse er at de kan samles uden brug af værktøj.


7. Samlinger uden omløber 

Du kan også vælge samlinger uden omløber. Disse er lidt billigere men kræver til gengæld at du bruger et hjælpeværktøj, da de ellers kan være svære at skubbe sammen med hænderne. 

8. Drypslanger til nedgravning. Opdateres….

 

9. Drypslanger til at ligge oven på jorden. Opdateres 

 

10. Forankringsholder. 

Du kan med fordel bruge disse forankringsholdere til at fastgøre drypslangerne præcis hvor du ønsker. 

 

11. Endeprop

Hver streng afsluttes med en endeprop eller 8-tals muffe. Endeproppen har omløber og 8-tals muffeen afslutter drypstrengen med klemning. 

Herunder ser du et eksempel fra praksis: 

Alle produkter relateret til vand